Startskudet til eleven sports i Danmark er opstået, da jeg blev medlem af det tyske hold Team eleven/Radon, sponsoreret af den tyske eleven distributør. Jeg syntes tøjet var vildt lækkert, og følte mig straks hjemme med den nye tøjpakke. Jeg ønskede dog nogle små ændringer til snittet, som eleven var klar på at lave om på. Dette åbnede for tættere kontakt og dermed ideen om distribution i Danmark.
Lidt om mig selv
Jeg er en ex-elite orienteringsløber, som måtte skifte sport til cykling efter en knæskade. Siden 2004 har jeg således cyklet både på landevej og MTB.
Som landevejsrytter har jeg haft licens i tre år og kørt to sæsoner på bane i Ballerup Super Arena for ABC og Seje Sild.
I 2008 besluttede jeg mig for at prøve at score guld til VM i MTB-O og begyndte at træne MTB i de Nordsjællandske skove. Derudover har jeg været med på Team ride4fun og har kørt mange løb på det seje hold.
Nu hvor jeg har startet min egen virksomhed, ønsker jeg at støtte den danske MTB og MTB-O sport med et nyt rent pige hold Team eleven, som i 2010 kommer til at kæmpe for podiepladser til blandt andet H12 og Nordic24.
|